Nedrykningsbraget

Nyhed oprettet d. 15-10-2016

kampreferat
Odder- FC Kegle: 3-3

Målscorer(e):
Mål Bobby
Mål Guti
Mål Modstander
Mål Modstander
Mål Modstander
Mål Brill (straffe)



Mørket og kulden har overtaget dagene og aftenerne her i oktober. Og denne onsdag aften var ingen undtagelse. Odder inviterede til nedrykningskamp, kun et hold kunne redde sig.

Keglerne er på rekordtid gået fra oprykningsfavoritter til slet ikke at kunne få tingene til at fungere. I løbet af onsdagen var flere spillere i diverse medier, og til det traditionelle ”pre”match pressemøde valgte Johnni P at smide en stol efter en fotograf fra Odder Tidende, eftersigende fordi hans blitz var for skarp. Der var ingen tvivl om Keglerne følte presset.

Trænerens dispositioner op til kampen skabte også debat på de sociale medier. Især valget af Kasper Brill på højreback vakte undren, og mange morede sig med at en back i moderne fodbold skal være hurtig, og at Kasper ikke har været hurtig siden han vandt kapløbet som sædcelle. Men alt dette forstyrrede ingen Kegler da dommeren fløjtede kampen i gang. Fra første færd stod der Kegle på bolden. Og med tålmodig boldomgang fik keglerne odder drengene ud og løbe.

Odder holdet bestod mest af ældre mænd med et vældigt temperament, og et par af dem virkede også til at drømme om, en dag at blive fodbolddommer. Odder forsøgte sig få gange med en lang bold i deres venstreside, hvor de ganske naturligt også havde en mand på 1.40, men med ca samme fart som en gazelle, der var dog styr på det meste, og især Klister (tidligere Sulfo) var på dupperne.

Som halvegen skred frem lignede det mere og mere, at det var Kegle der skulle score. Og som sagt, så gjort. Venstreback Bobby tog et raid på kanten, inde på midten fandt han Kegles svar på Guti, som elegant sendte bobby i dybden. Bobby er jo begyndt at score lidt mere, og denne aften scorede han et vældig flot mål. Ikke mange minutter senere var Guti på spil igen, desværre stod jeg i fadølskøen, så jeg kan ikke beskrive det bedre end, at det var et genialt mål.

Foran 2-0 ved pausen, klart spilovertag og med nyvunden selvtillid, nu skulle kampen køres hjem. Der blev talt om at drengene ikke skulle komme skidt fra start i 2 halveg, som ellers er blevet en vane. Og minutterne i 2 halveg gik, og bedst som man tænkte ”YES, de kom ikke skidt ud” scorede Odder. Og da de kort efter lavede samme nummer, lignede flere Kegler nogen der skulle begraves. Modløsheden lyste ud af flere. Selvom spillet stadig var Kegles, og resultatet stadig var uafgjort. Som Kegle i øvrigt kunne bruge, i kraft af en bedre målscore. 

Fejlene blev flere som luften langsomt slap op. Også odder spillere mindede mere og mere om børnehavebørn som ikke fik deres vilje, det var ganske tydeligt over de ældre mænds sengetid, og de var blevet overtrætte. Men overtrætte børn kan også være heldige, og det var odder også da de på en tilfældig får smidt bolden i nettet til 3-2.

Men den modløshed der ramte ved det udlignende mål slap op, og drengene begyndte at få lyn i øjnene. Især Anton og Guti gjorde ondt på odder i venstresiden. Men Brill, Kvist og Andreas kunne også skabe chancer fra modsatte side. I de absolut døende sekunder var det netop Brill og Kvist der kombinerede op igennem banen, Kvist, som er hurtigere end en gazelle, tog et frækt træk ind i feltet, og her amputerede odders nummer 4 hans ben. Dommeren var ikke i tvivl, straffe. Nummer 4 derimod var heller ikke i tvivl, han rørte ikke andet end den jord hans fødder altid rører. Langsom gengivelse viser dog en anden sandhed. Med ca 45 sekunder tilbage tog anføreren bolden. Odder forsøgte at psyke ham, ved ikke at have kridtet en straffesparksplet, men det hjalp ikke. Presset var enormt, tilskuerne, tiden, betydningen. Tiden stod stille på spektrum i odder. Det karakteristiske lange tilløb. Højrebenet til bolden. Målmanden til den ene side. Bolden til den anden. 3-3. Jublen ville ingen ende tage. Og rygter siger at bylivet i odder stadig bliver hærget af Kegler.

Således reddede Kegle endnu en dramatisk sæson, der har været mange.

//William Bombastille



 

Kommentarer



Skriv kommentar