Pressemøde i FC Kegle

Nyhed oprettet d. 12-01-2017

Regnen siler og blæsten raserer, det er mælkesnitte tid. Men bedst som jeg får pillet papiret af min legendariske mælkesnitte begynder faxen at tikke.

Så er det nu, der er kommet en location til FC Kegles pressemøde. Disse pressemøder bliver holdt steder så kun den inviterede presse kan møde op. Tidligere har FC Kegle både prøvet med stadion pressemøder og diverse, med mere end 20.000 mennesker, og det bliver simpelthen for voldsomt. Derfor får alle inviterede, en fax på dagen med location.

Århus Domkirke, står der blot. Jeg finder denne location en kende besynderlig, men så igen, fodbold er en religion for mange, så hvorfor ikke tage de halvtomme kirker i brug.

Jeg ankommer til domkirken 11:52. Der er 8 minutter til det bør gå løs, men her er ikke et øje. Faktisk er kirken helt tom. Jeg begynder at få en skidt fornemmelse. Men en knirkende lyd får mig til at se mod baglokalet. Her stikker en ældre mand på omkring de 120 år hovedet op fra en lem i gulvet.

”Er de fra fckegle.com”? ”Ja” svarede jeg. ”Så følg med mig”.

Jeg havde aldrig troet jeg skulle kravle rundt under Århus Domkirke, ja under selve Århus midtby, og så med ´grauballe mandens´røv lige i fjæset. Men man går jo langt for en god historie, og efter at have kravlet rundt i små 5 minutter, kommer jeg nu ind i et mørkt lokale, kun oplyst af nogle stearinlys. Jeg ser der er presse fra hele verden. CNN, BBC, TV4, NRK, PL2, KKK3, Beijing news, de er der alle sammen, men der er helt stille.

Præcis kl. 12 begynder nogle munke at synge, i disse kældre giver det nu en vild følelse. Der bliver tændt røgelsespinde og sagt ting på noget jeg gætter på er latin, men jeg ved det ret beset ikke. Vi journalister bliver mere eller mindre hypnotiseret af den lidt skræmmende sang, den dunkle belysning og den mærkelig røgelse, som dufter sært godt, på en fremmede måde. Og pludselig, ud af det blå, står et stort egetræsskrivebord og en stor læderstol foran os, og formanden kigger alvorligt ud på os. Han sidder i en mørkebrun kappe og ikke det sædvanlige jakkesæt. Gad vide om han er gået med i en kult? Og hvor kom det skrivebord nu fra?

Formanden:
”honestum auditoribus grata torcular colloquium. Noli timere, FC Bowling prima percutit in foråret- nunc dico quod nos volo ad arma”.

Jeg fatter rent ud sagt ikke en dyt. Jeg spotter en gammel bekendt som arbejder for vatikanstatens tidende, han star og smiler, og ligner en der forstår, jeg må spørge ham bagefter.

Formanden:
”Til jer der ikke forstår hvorfor vi holder mødet her. Jeg har netop været til møde med verdenslederne og dresscoden har ændret sig, Trump synes dette er en sjov gimmick, hvis fotograferne ser os sådan, og jaja, så prøver vi også det. Well, jeg har hidkaldt jer her i dag, fordi mange har frygtet for kegles fremtid. Efter vi valgte at gå to skridt tilbage for at kunne gå 6 skridt frem har rygterne om vores fremtid været mange. Lad mig en gang for alle slå fast, Vi er IKKE lukningstruet. Tværtimod, vælger vi at vise omverdenen nu, hvor stærkt et brand vi stadig har. Hvilken tiltrækningskræft vi stadig har. En klog mand sagde engang, at 99% af alle fodboldspillere drømmer om at spille for FC Kegle, det sidste procent lyver”.

Det er altså en flyvende formand vi har med at gøre i dag. Der brænder en ild i ham, som mange frygtede var blevet slukket.

Formanden:
”Jeg vil præsentere jer for 3 nyindkøb i dag. 3 stjerner, som viser at vi mener det alvorligt.

Første mand i skal hilse på, er en 2 meter høj kyklop. Han er elitesportsmand, og eliteøldrikker, og dermed passer han ind i Kegle som fod i hose. Byd Velkommen til Martin Jacobsen”.

Ind træder en Martin, trods sin højde og fysik virker han lidt overrasket over den flotte modtagelse.

Martin:
”Tak skal i have. Som formanden så rigtigt sagde før, så drømmer alle om kegle, på en eller anden måde, og den her drøm den vil jeg leve fuldt ud. Jeg vil ikke skuffe klubben eller dens fans”

Formanden:
”Martin kan spille de fleste pladser defensivt og offensivt og glæder sig til at komme i gang. Den næste spiller i skal hilse på, er et stjernefrø af de helt store. Vi har kigget i krystalkuglen, og set på hvor god vores egen Johnni P han har været, derefter er det nærliggende at gå efter en ung Johnni P, byd velkommen til Jimmi P”.

Et alvorligt talent Kegle har landet her, der skulle eftersigende have været bud efter ham mange steder i verden, men det er nu Kegle der har sikret sig ham.

Jimmi:
”Jeg vil ikke sige det store. Jeg glæder mig til at komme i gang, jeg glæder mig til at sætte Johnni på plads og jeg glæder mig til at spille i verdens bedste fodboldklub”.

Formanden:
”Og vi glæder os til at se dig folde dig ud Jimmi. Den sidste i får i dag er en gammel kending af Kegle. Et af de største talenter klubben nogensinde har huset. En mand med en fysik og teknik i særklasse, velkommen til Daniel ”Hulk” Skovfoged”.

Alle journalister bryder ud i glædes brøl og klapsalver. Daniel blev træt af fodbolden for nogle år siden, men det er nu lykkes keglerne at overtale, den stadig, unge mand om at snøre støvlerne igen.

Hulk:
”Kæft jeg glæder mig til at komme i gang. Der har altid kun været en klub for mig. Jeg glæder mig til at komme ud og se drengene igen”.

Formanden:
”Så er der ikke flere for i dag. Men jeg kan bekræfte at vi forhandler med 3-4 spillere mere, alle spillereder er tiltænkt start 11, så vi får noget ekstraordinær konkurrence. Husk på vi allerede har skrevet kontrakt med Theis Stjernholm, vi forventer at komme på omkring 8 nyindkøb.

Mark Grüser, Bild:
” Ist es wahr, dass mit Basse und Moe bei den Verhandlungen? Die beiden alten Kegel Sterne”?

Formanden:
” Jetzt kann ich nicht bestimmte Namen zu beantworten, aber ja, wir tun. Und ich erwarte, dass wir eine Vereinbarung im Ort haben”.

James topkin, Warszawa2:
” Czy możesz potwierdzić, że tegoroczna flop Mathæus sprzedawane”?

Formanden:
”Hahaha Kto kupi tegoroczną flop? Nie, on jest na pewno, że dbać o niego na początku, a potem zobaczymy, czy 2017 nie będzie jego rok”.

Formanden:
”Nu kan jeg ikke være i denne kælder længere, og det polske slår knuder på min tunge, så vi holder for i dag. Jeg håber snart vi ses igen”.


Der blev altså præsenteret 3 nye stjerner i dag, oven i Theis indkøbet. Det lugter meget af en STOR kegle sæson.

//W. Bombastille



 

Kommentarer


Kommentar skrevet af StevSype d. 15. august 2019 00:22
2 Clomid Je Staph Cephalexin Achat Solupred [url=http://cialgeneri.com]cialis 5mg best price[/url] How To Make Amoxicillin Acheter Cialis France Pharmacie Doxcycline No Prescription
Kommentar skrevet af StevSype d. 16. august 2019 16:13
Amoxicillin Get High Prix Du Viagra 25 En Issy Trouver Levitra Pas Cher [url=http://kamagpills.com][/url] Acheter Du Cialis Andorre Cialis 80 Mg Online No Prescription

Skriv kommentar